Luftfarten står for 2-3 procent af verdens CO₂-udledninger. Alene flyrejser til og fra Danmark udleder årligt ca. 3 millioner ton CO₂. Men det er kun én del af problemet.

Op mod to tredjedele af luftfartens klima-påvirkning stammer fra non-CO₂-effekter, som især skyldes kondensstriber.

Lav-aromat flybrændstof kan sænke disse effekter markant og giver samtidig en renere forbrænding. Det sidste vil især have positiv effekt på luftkvaliteten omkring lufthavnene.

Non-CO₂-effekter henviser til de klimaeffekter, der ikke stammer fra udledning af CO₂ ved forbrænding. De opstår typisk ved dannelse af kondensstriber.

Kondensstriber består af iskrystaller, som dannes, når vanddamp fryser fast på små partikler fra flyets udstødning.

Hvordan påvirker de klimaet?

  • Om dagen holder de på Jordens varme, men reflekterer også sollys tilbage til rummet. Det giver både en opvarmende og kølende effekt.
  • Om natten er der intet sollys at reflektere, så striberne virker kun som et varmeisolerende lag.

Hvor er non-CO₂-effekten værst?

På natruter, f.eks. mellem Europa og Nordamerika, hvor vejrforholdene gør, at striberne dannes lettere og bliver hængende længere.

Lav-aromat flybrændstof 

Et af de afgørende værktøjer til at nedbringe skadelige klimaeffekter fra luftfarten er bæredygtige flybrændstoffer (SAF, Sustainable Aviation Fuel). Men i dag udgør SAF blot 0,05 procent af forbruget, og der er ikke udsigt til, at andelen stiger markant foreløbig. Ambitionen er dermed klar, men implementeringen er langsom.

Derfor peger Kalundborg Refinery på en realistisk løsning, der kan implementeres her og nu: Lav-aromat flybrændstof.

Ved at tilsætte en smule mere brint til konventionelt jetbrændstof (Jet A1) reduceres aromatindholdet markant. Det mindsker dannelsen af kondensstriber og ultrafine partikler – og dermed både miljø- og klimaeffekten. Forskning peger nemlig på, at en halvering af aromatindholdet kan reducere non-CO₂-effekten med op til 20 procent.

 

Storskala produktion af lav-aromat flybrændstof

 

Lav-aromat flybrændstof er et alternativ til traditionelt flybrændstof med et lavere aromatindhold.

Man reducerer aromatindholdet ved at tilføre traditionelt flybrændstof (Jet A1) en smule brint.

 

Forskning peger på, at en halvering af aromatindholdet kan reducere non-CO2-effekten med op til 20 procent.

Samtidig giver et lavere aromat-indhold en renere forbrænding og dermed udledning af ultrafine partikler. Det vil især have positiv effekt på luftkvaliteten omkring lufthavnene.

Storskala produktion af lav-aromat flybrændstof

Studier viser, at op mod to tredjedele af flys klimapåvirkning ikke kommer fra CO₂-udledningen, men fra non-CO₂-effekter, der primært skyldes kondensstriber. Denne udfordring kan håndteres, mens vi venter på udviklingen af SAF, der er en samlebetegnelse for flybrændstoffer, som er lavet fra mere bæredygtige kilder, såsom grøn brint.

Vi kalder løsningen lav-aromat flybrændstof. Ved at tilføre en smule brint til flybrændstoffet, som reducerer mængden af såkaldte aromater, der fungerer som en slags smøremiddel i brændstoffer, får vi senere flybrændstoffer med markant lavere klimabelastning. Forskning peger på, at en halvering af aromatindholdet vil sænke non-CO₂-effekten med 20 procent.

Det vil samtidig giver en renere forbrænding og sikre betydeligt færre ultrafine partikler fra udstødningen. Jo tidligere kravet indføres, desto større klimagevinst kan der høstes i mellemtiden, hvor vi venter på fuldskala SAF.

Vi har allerede faciliteterne, teknologierne, kompetencerne, kapaciteten, distributionskanalerne samt en sikker og miljømæssig forsvarlig produktion, men for at komme videre med produktion af lav-aromat flybrændstof i stor skala er der behov for politisk opbakning til, at det er den vej, man ønsker at gå med udviklingen af grønnere flybrændstoffer i Danmark.

Kalundborg Refinery samarbejder med Airbus

 En af verdens største flyproducenter Airbus har i årevis efterspurgt løsninger, der kan mindske klimaaftrykket fra luftfarten – ikke kun på lang sigt, men her og nu. Og med et nyt samarbejde med Danmarks største raffinaderi, Kalundborg Refinery, tages et vigtigt skridt fra potentiale til praksis.

Det nye samarbejde om udvikling af lav-aromat flybrændstof markerer dermed ikke bare begyndelsen på en test. Det markerer begyndelsen på en ny fortælling om grøn luftfart med Danmark som afsender og Kalundborg som drivkraft.

Når Airbus modtager danskproduceret lav-aromat flybrændstof til test, er det derfor et konkret eksempel på, hvordan dansk industri kan levere konkrete og realistiske løsninger til den grønne omstilling af en højtudledende branche som luftfarten.

Vi er stolte over samarbejdet med Airbus. Det understreger produktets potentiale og den store interesse fra branchen. Hvor vi på andre områder er langt fra markedsmodning, har vi her at gøre med et brændstof, der kan produceres i industriel skala og mindske luftfartens globale klima- og miljøaftryk. Derfor vil vi gerne invitere branchen og myndighederne til dialog om, hvordan brændstoffet kan implementeres.

Claus Navntoft
Managing Director

Vi er stolte over samarbejdet med Airbus. Det understreger produktets potentiale og den store interesse fra branchen. Hvor vi på andre områder er langt fra markedsmodning, har vi her at gøre med et brændstof, der kan produceres i industriel skala og mindske luftfartens globale klima- og miljøaftryk. Derfor vil vi gerne invitere branchen og myndighederne til dialog om, hvordan brændstoffet kan implementeres.

Claus Navntoft
Managing Director