3. August 2026

Klesch Group overtager bp’s raffinaderivirksomhed i Gelsenkirchen

Klesch Group annoncerer den vellykkede gennemførelse af overtagelsen af bp’s raffinaderivirksomhed i Gelsenkirchen, der er beliggende i en af Tysklands og Europas største integrerede raffinaderi- og petrokemiske industriklynger.

Raffinaderiet opererer på to sammenhængende anlæg i Horst og Scholven, som sammen med tankanlægget i Bottrop og DHC Solvents forretningsaktiviteter (producerer opløsningsmidler) beskæftiger mere end 1.700 medarbejdere. Virksomheden producerer diesel, benzin og fyringsolie til det lokale marked samt leverer flybrændstof til Düsseldorf Lufthavn. Med Tysklands næststørste ethylenanlæg produceres der desuden mere end 50 andre produkter, som primært leveres til den kemiske industri.

Overtagelsen markerer en vigtig milepæl i den fortsatte udvidelse af Klesch Groups europæiske raffinaderiportefølje. Når vi nu tager hul på dette nye kapitel, vil vores fokus være at sikre en smidig overgang, opretholde en sikker og stabil drift samt arbejde tæt sammen med medarbejdere, medarbejderrepræsentanter og øvrige interessenter for at sikre raffinaderiets langsigtede fremtid som en del af Klesch Group.